Civilstand på CV: skal du skrive din civilstatus?
Civilstand eller ægteskabelig status er de personlige oplysninger, der oftest bliver diskuteret mest om i forbindelse med CV-skrivning. På den ene side kan angivelse af civilstatus på CV’et føre til forskelsbehandling eller blive betragtet som irrelevant information. På den anden side kan du i nogle tilfælde bruge din civilstand til at forme et bestemt, positivt image af dig selv som en kollega og ansat. I denne artikel ser vi på fordele og ulemper ved at angive din civilstand på CV’et, hvorhenne i CV’et det skal angives, og hvordan det er bedst at gøre det.
Skal du angive civilstand på CV’et?
Som en tommelfingerregel behøver du ikke at angive din civilstand på CV’et. Civilstatus på CV’et er sjældent relevant for arbejdsgiveren, og bidrager ikke til din faglige profil. I stedet virker den som unødvendig information, som arbejdsgiveren skal bruge tid på at læse. Gør dit CV til en god oplevelse for arbejdsgiveren, og undlad at skrive det, der ikke er relevant.
Ulempen ved at angive civilstatus
Ulempen ved at skrive om din civilstand i CV’et er stereotyper, som vi gennemgår i næste afsnit. Stereotyper baseret på familiære forhold kan både gavne dig og være grunden til, at dit CV bliver sorteret fra. Selvom det er ulovligt at forskelsbehandle jobsøgende på grund af deres civilstand, så risikerer du, at det vil ske alligevel.
Fakta om civilstatus på CV
Ifølge en rekrutteringsanalyse fra Konsulenthuset Ballisager, betragter danske arbejdsgivere familie som den femte mest attraktive fritidsinteresse på CV’et. 29 % af arbejdsgivere i den private sektor vægter familiemennesker. Kilde
Fordele ved at angive civilstand på CV’et
Du kan få mest ud af at angive din civilstatus som gift eller forælder på CV’et, hvis du søger job i den private sektor, og hvis du søger stilling, som kræver personlige kompetencer som ansvar, stabilitet og pålidelighed. Det er dog ikke nok med at angive din civilstand som et enkelt ord. Beskriv den med en sætning i afsnittet Privat og fritid, og sørg for at nævne, hvad familien betyder for dig, samt hvilke af dine kompetencer kommer i spil eller bliver udviklet, når du bruger tid med din familie.
Er du ugift, kan det også være en fordel at skrive det i CV’et. Denne ægtestand kan tolkes som, at du ikke har andre forpligtelser og dermed kan lægge ekstra timer i dit arbejde, rejse oftere og ikke have børnesygedage. Men igen, alle civilstand kan tolkes på forskellige måder, så sørg for at præsentere din civilstand som en styrke, hvis du vælger at angive den på CV’et.
Hvor i CV’et skal man skrive civilstand?
Ægtestand på CV’et kan angives under Personlige oplysninger – et afsnit øverst i dit CV, under dit profilbillede. Her skriver du dit navn, telefonnummer, e-mailadresse og eventuelt alder og nationalitet.
Alternativt kan du beskrive din civilstand i afsnittet om dine fritidsinteresser (Privat og fritid). Det anbefales at angive din civilstatus hér, især hvis du har børn og dermed mere at fortælle om dine familiære forhold.
TIP
Brug ikke dit CV-resumé eller personlig profil til at beskrive dine familiære forhold. Denne CV-sektion er din salgstekst og dermed dedikeret til at præsentere dine vigtigste personlige og faglige kompetencer samt karrieremæssige resultater.
Hvilke civilstand findes der?
Her er en liste over de ægtestand, der findes i Danmark. Husk dog, at du ikke skal skrive specifikt om din civilstand i et CV, medmindre du vil bruge det til at forme dit image på en bestemt måde i forbindelse med dit job.
- Ugift
- Gift
- Fraskilt
- Enkestand
- Registreret partnerskab
- Samlevende
Og hvad med børn på CV’et?
Som du kan se fra denne liste, så bliver der ved civilstand ikke angivet noget om børn. Samtidig viser tallene fra den tidligere nævnte Rekrutteringsanalyse, at arbejdsgivere betragter det positivt, når der står familie under fritidsinteresser på et CV (læs mere her). Derfor anbefales der, at du nævner din familie eller børn på CV’et under fritidsinteresser. Der skal ikke angives navne og detaljer – læs den fulde vejledning om, hvordan du skriver om dine børn i CV’et.
Hvordan angiver du civilstatus på CV’et?
Civilstatus i et CV kan skrives som et listepunkt ved dine personlige oplysninger. Du kan tilføje, hvor mange børn du har, ved at sætte et komma efter civilstanden og skrive antal børn.
Eksempler på civilstatus i CV’et under personlige oplysninger
- Civilstand: Ugift | Gift
- Civilstatus: Ugift | Gift
- Ægtestand: Ugift | Gift
- Ægteskabelig stilling: Ugift | Gift
- Status: Ugift | Gift
Hvordan beskriver du civilstand under fritidsinteresser?
At skrive om sine familiære forhold i CV’et under fritidsinteresser tilføjer mere værdi til dit CV, end hvis du skriver det under personlige oplysninger. I afsnittet om privatliv og fritid kan du nemlig skrive hele sætninger. På den måde kan du fremhæve de personlige kompetencer, der også er relevante for dit drømmejob, ligesom du kan fortælle arbejdsgiveren, hvad der motiverer dig, og hvad din familie betyder for dig.
Eksempel på civilstatus under fritidsinteresser
”Som et familiemenneske nyder jeg at planlægge og arrangere rejser og udflugter, samt gå til svømning sammen to gange om ugen. Kvalitetstid med familien giver mig fornyet energi og overskud, når jeg vender tilbage til arbejdet.”
”Det giver mig glæde og overskud at være sammen med min familie, dyrke børnenes interesse i at lave mad, lave lektier sammen og spille trivia.”
”Som single er jeg glad for at kunne have fuld fokus på balancen mellem min karriere og fritid. Jeg rejser i weekenderne og holder hjernen skarp ved at skifte omgivelser og opleve nye udfordringer i andre kulturer.”
Brug for hjælp med dit CV?
Hvis du finder det svært at strukturere dit CV og lave et godt layout til det, så afprøv en CV-bygger som Jobseeker. Hér kan du indtaste dine informationer og vælger skabeloner og layouts, som gør dit CV overskueligt, professionelt og nemt at læse. Når du skal angive din civilstand på CV’et, kan du vælge mellem et enkelt punkt ved dine personlige oplysninger og et helt afsnit under dine fritidsinteresser.
Opsummering
Du behøver ikke at angive din civilstand på CV’et. Det anbefales kun, hvis du mener, at det vil tilføje værdi til dit CV og ansøgning. Civilstatus i CV’et skrives enten under personlige oplysninger eller under Privat og fritid (hvilket er anbefalet i tilfælde af, at du har en familie). Sørg for at skrive en hel sætning og uddybe, hvad det giver dig at være gift, mor, far eller single. Nævn de kompetencer, der kommer i spil, når du er sammen med familien eller har din me-time. Du kan også nævne, hvilke kompetencer du udvikler på grund af din civilstatus. Se altid din civilstand i lyset af din drømmestilling, og gør beskrivelsen af dine familieforhold relevant for dit arbejde.
Held og lykke med dit CV!
Slå konkurrenterne
Få dine jobansøgninger til at skille sig ud fra andre kandidaters jobansøgninger.