Sygdom på CV’et: Dit helbred og sygefravær
Mange er i tvivl om, hvorvidt man skal angive kroniske lidelser i et CV. Det samme gælder, hvis man er stoppet på et job på grund af en arbejdsskade eller en arbejdsrelateret sygdom – hvornår har man i så fald oplysningspligt? Sidst, men ikke mindst er der graviditetsspørgsmålet. Selvom det er noget helt andet end at være syg, så er mange kvinder i tvivl om, hvorvidt de potentielle arbejdsgivere skal informeres om det.
I denne artikel vil vi prøve at afklare de mange spørgsmål og dilemmaer om helbredsoplysninger i CV’et og dine rettigheder samt pligter ifølge loven.
Ingen pligt til helbredsoplysninger på CV’et
Lad os starte med at slå fast: Du er ikke forpligtet til at informere arbejdsgiveren om dit helbred i dit CV. Der findes tilfælde, hvor du har oplysningspligt om sygdom i forbindelse med jobsøgning – det kommer vi tilbage til lige straks – men der er ingen lov, der siger, at du skal skrive det i dit CV. Nogle gange skal arbejdsgivere have at vide om dine eventuelle sygdomme, men det er højest anbefalet at fortælle om det til en jobsamtale og ikke på skrift. Når det kommer til graviditet, så har du oplysningsfrist senest tre måneder før terminen – og det gøres heller ikke på et CV.
Din ret til tavshed om dit helbred og sygefravær
Arbejdsgivere i Danmark må ikke spørge dig eller dine referenter om din helbredsmæssige tilstand, sygefravær og antal sygedage, som du har haft på dit tidligere arbejde. Til gengæld har de ret til at spørge om helt specifikke symptomer på sygdomme og lidelser, hvis det er relevant for den stilling, du søger. En arbejdsgiver kan for eksempel spørge, om du har rygsmerter (men ikke hvilken diagnose du har), hvis dit kommende arbejde vil indebære tunge løft. Du har ret til tavshed, hvis en potentiel arbejdsgiver stiller generelle spørgsmål som ”Er du sund og rask?” eller ”Har du meget sygefravær?”. Det må de ikke spørge om.
Din pligt til at oplyse om din helbredsmæssige tilstand
I Helbredsoplysningslovens kap. III ”Lønmodtagerens oplysningspligt” § 6 står der:
”En lønmodtager skal inden ansættelsen af egen drift eller på spørgsmål derom fra arbejdsgiveren oplyse, om lønmodtageren er bekendt med at lide af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.”
Denne paragraf har været særligt vigtig siden 2010, hvor Vestre Landsret fastslog, at en arbejdsgiver var berettiget til at annullere en kvindes ansættelse på grund af en fortiet sygemelding hos en tidligere arbejdsgiver. Kvinden var langtidssygemeldt med arbejdsrelateret stress, hvorefter hun søgte og fik et tilsvarende job hos en anden arbejdsgiver. Da jobbet indebar de samme funktioner, som var årsager til kvindens langvarige sygemelding, havde hun pligt til at informere den nye arbejdsgiver.
Dette eksempel illustrerer, hvornår man har pligt til at oplyse arbejdsgiveren om sine kroniske lidelser, arbejdsskade og arbejdsrelaterede sygemeldinger. Hvis du i din drømmestilling vil arbejde under vilkår, som forårsager en sygdom eller forværrer din tilstand, så har du pligt til at oplyse arbejdsgiveren om sygdommen. Men igen, dette skal ikke gøres i et CV. Det gør du i en samtale med arbejdsgiveren.
Sygdomme og skader, som du kan have oplysningspligt om
Du kan have oplysningspligt på følgende helbredsmæssige tilstande, hvis du ved, at du vil blive udfordret på grund af arbejdsvilkår, -funktioner, -metoder, -processer, -udstyr, anvendte biologiske, kemiske, mm. midler, der vil forekomme på din arbejdsplads.
- Kronisk fysisk sygdom
- Kronisk psykisk lidelse
- Fysisk handicap
- Arbejdsskade
- Allergi
- Smitsom sygdom, som kan være farlig for andre
- Sygdom, der gentager sig ved bestemte vilkår
- Tidligere skader, som har følger den dag i dag
Disse tilstande skal kun oplyses, hvis det er direkte relevant til dit kommende arbejde, og nogle af arbejdsvilkårene udgør fare for dit helbred eller gør, at du ikke kan forventes at udføre bestemte opgaver 100 %.
Oplysningspligt om graviditet
Når det kommer til graviditet, er du ikke forpligtet til at oplyse din nuværende eller kommende arbejdsgiver om det, før der er 3 måneder tilbage til fødslen. Hvis du søger job som gravid, så anbefales det ikke, at du skriver det i dit CV. Du kan fortælle det til arbejdsgiveren under en jobsamtale, men du har ret til tavshed, og arbejdsgivere må ikke spørge dig, om du er gravid. Forsøg blot at overholde 3-måneders-reglen. Det kan selvfølgelig være udfordrende at søge job som gravid og ikke få det sagt, men for eksempel fagforeningen FAOD anbefaler, at gravide skal have is i maven og ikke diskriminere sig selv, før arbejdsgivere gør det. Fokusér på dine kompetencer, og søg jobs, ligesom du ville gøre, hvis du ikke var gravid.
Perioder med sygdom i CV’et
Hvis du har et hul i CV’et på grund af en lang sygemeldingsperiode, så bør du i dit CV angive årsagen til din ledighed (sygemeldt), men ikke din diagnose. Det vigtigste er, at du angiver din ledighedsperiode med datoer og en beskrivelse, der hedder ”Sygemeldt” og eventuelt også ”Aktiv jobsøgende”. Skriv derefter gerne et par sætninger om, hvad du har lavet i den periode, hvor du var sygemeldt. Det vil sige, hvad du har lært, og hvordan du har udviklet dig.
Det kan være, at du på grund af din sygdom havde smerter, som har lært dig udholdenhed og tålmodighed. Har det været stress, så har du måske fået selvindsigt og lært dine grænser at kende. Har du under et sygdomsforløb trappet op i arbejdstimerne gennem virksomhedspraktikker, begyndt at træne eller øvet dig i at meditere, så nævn det i beskrivelsen, og få udfyldt hullet i dit CV med aktiviteter. På den måde viser du arbejdsgiveren, at du ikke sad stille, og at du er villig til at udvikle dig, selv når du er ramt af sygdom.
Gem hullerne i CV’et med et kompetence-CV
Hvis du har en kronisk sygdom, som gør, at du ofte har perioder med arbejdsløshed, så er der sikkert mange huller i dit CV. I det tilfælde bør du ikke lyve i CV’et for at gemme hullerne. I stedet for at lave mange beskrivelser af dine sygdomsperioder kan du vælge at lave et kompetencestyret CV. I denne CV-type er kronologien underordnet. Du udvælger ca. fem kompetencer og eksempler på stillinger eller uddannelser, hvor du har udviklet eller anvendt disse kompetencer. På den måde bliver datoerne blandet sammen, og man kan ikke spore dine perioder på sygedagpenge. I denne CV-opbygning kan du kalde din ansættelseshistorik ”Relevant erfaring” og på den måde legitimgøre, at der mangler tidsmæssig sammenhæng i dit CV. Men husk at tjekke, om du har oplysningspligt over for din potentielle arbejdsgiver, og informér virksomheden under din jobsamtale.
Opsummering
Oplysninger om sygdomme og kroniske lidelser skal ikke stå i et CV, medmindre du ønsker det. Normalt vil man fortælle om dem til en jobsamtale, hvis det bliver relevant. Arbejdsgivere må ikke spørge dig eller dine referencer om dit helbred og sygefravær, men du har pligt til at fortælle om de helbredsmæssige tilstande, der gør, at du kan blive syg af lige præcist dét arbejde. Du er også forpligtet til at oplyse din kommende arbejdsgiver, hvis du tidligere blev syg på grund af de funktioner, du havde i et tilsvarende job. Dette gælder også arbejdsskader og sygemeldinger med stress. Er du gravid, så har du ikke oplysningspligt før der er 3 måneder tilbage til, at du skal føde. Har du haft mange perioder med sygdom i dit arbejdsliv, og derfor har huller i ansættelseshistorikken, så kan du gemme dem i et kompetence-CV. Vælg en CV-skabelon, du bedst kan lide i CV-generatoren Jobseeker, og kom i gang med at udarbejde et kompetence-CV allerede nu.
Held og lykke med din jobsøgning!
Slå konkurrenterne
Få dine jobansøgninger til at skille sig ud fra andre kandidaters jobansøgninger.
