Kørekort på CV – Skal man skrive at man har et?
Nogle jobs kræver et kørekort i en bestemt kategori, men der findes også en del stillinger, hvor det er underordnet, om du kan køre bil. Hvis du bor og arbejder i en storby, er din cykel eller den offentlige transport jo rigeligt til at klare dine arbejdsopgaver. Bor du til gengæld længere væk fra byen, eller kræver dit arbejde uafhængighed af den kollektive transport, så er det vigtigt at have kørekort. Og det skal selvfølgelig fremgå af dit CV, at du har et.
I denne artikel kigger vi på, hvornår man skal skrive, at man har kørekort i sit CV, og hvornår det er relevant at nævne, at man ejer en bil. Læs videre, og bliv klogere på, hvordan du bedst præsenterer dit kørekort på CV.
Kørekort på CV
Kørekort tæller som en kvalifikation til at håndtere en bestemt type køretøj, og det kan i visse tilfælde skrives under certifikater og kvalifikationer i dit CV. At være i stand til at køre bil er også en hård færdighed, men det er ikke kutyme at skrive det i CV-sektionen med hårde færdigheder. For det meste skriver man kørekort på CV i sektionen med personlige oplysninger, og kun hvis besiddelse af et kørekort er påkrævet i den stilling, du søger.
Skal man skrive at man har kørekort i et CV?
Hvorvidt du skal skrive kørekort på CV, afhænger af den stilling, du vil søge. Det er ikke altid fornuftigt at skrive, at du har kørekort i et CV. Dit CV bør være kortfattet og kun indeholde de mest relevante informationer om dig som en fagperson. Og nogle gange er det dét, der er sværest ved CV-skrivning – nemlig at finde plads til alt det relevante og ikke overskride den maksimale længde på 2 sider. Læs mere om det i vores artikel om et målrettet CV.
Hvornår skal man skrive kørekort på CV’et?
Kørekort på CV er vigtigt for mange jobs. Det gælder alle køretøjskategorier fra en lille knallert til en lastbil og bus. Men når det kommer til B-kategorien og en helt almindelig personbil, så er det stillingen, som afgør hvorvidt du skal nævne det. Her har vi samlet nogle eksempler på stillinger, hvor forskellige kørekort er nødvendige at skrive om i dit CV.
Knallertkørekort på CV
Kører du en lavhastigheds tohjulet køretøj som knallert eller scooter? Kørekort i kategori LK og kategori AM er vigtige for visse stillinger inde i byen. Skriv disse kørekort på CV, hvis du søger følgende jobs:
- Madudbringer
- Pakkeudbringer
- Hjemmehjælper
- Hjælper med indkøb
- Postomdeler
- Stenslagreparatør
Motorcykelkørekort på CV
Kører du Vespa eller en større motorcykel? Så er der rigtigt mange jobs, hvor det er nødvendigt at skrive dit kørekort på CV. Skriv dit MC-kørekort i kategorier A1, A2 eller A på CV’et, hvis du søger jobs uden for den by, du bor i, eller hvis du søger følgende stillinger.
- Omrejsende sælger
- Postbud
- Pakkeudbringer
- Politibetjent
- Førstehjælp
- Mindre autohjælp
- Rengøringsvikar
- Servicevikar
- Hjemmehjælper
- Tolk
- Indkøbsmand
Almindeligt kørekort på CV (B-kørekort)
B-kørekort på CV er en gråzone, hvor nødvendigheden af at skrive det i CV’et er helt afhængigt af dit arbejde. Skal du arbejde på et kontor i den by, du bor i, så er der ingen grund til at skrive om dit kørekort i CV’et. Men hvis dit arbejde indebærer, at du skal rejse og være uafhængig af den offentlige transports køretider, så skal dit kørekort skrives på CV’et. Gode eksempler på, hvornår du skal skrive dit B-kørekort på CV, er følgende stillinger:
- Chauffør: Personlig, taxa, lille skolebus, pensionistkørsel, guided tours, sygetransport, catering, osv.
- Pakkeudbringer
- Flyttemand (mindre flyttevogne)
- Varevognschauffør (mindre varevogne)
- Akut vejhjælp
- Politibetjent
- Vikar i forskellige byer
- Hjemmehjælper
- Omrejsende sælger eller repræsentant
- Medicinsk personale uden for storbyer
- Lærer eller pædagog uden for storbyer
- Arbejde, der indebærer nattevagter
- Arbejde, der indebærer, at du møder op før det første tog eller bus ankommer til arbejdspladsen
- Arbejde, der indebærer, at din vagt slutter, først efter at det sidste tog eller bus er kørt
C-kørekort på CV
Lastbilskørekort på CV er direkte forbundet med mange stillinger, og skal skrives, når du ansøger om en af dem. Men hvis du søger en stilling, hvor denne kørekortskategori ikke vil bidrage til dit arbejde, så er det unødvendigt at oplyse på CV’et. Direkte relevante stillinger for denne type kørekort er følgende:
- Lasbilschauffør
- Flyttemand
- Sygetransportreder (kræver yderligere uddannelse)
- Ambulanceassistent (kræver yderligere uddannelse)
- Auto-vejhjælp
- Fragtmand for engros-leverandører
Buskørekort på CV (kategori D)
Det er vigtigt at skrive dit D-kørekort på CV’et, hvis du ansøger om stillinger som rutebilchauffør eller buschauffør inden for:
- Den kollektive transport
- Skolebusser
- Ældretransport (D1 eller D)
- Sygetransport (D1 eller D)
- Turisme – guided tours og udflugter
Hvordan skriver man kørekort på CV?
Når du skal skrive om kørekort i dit CV, så hold dig til få ord og skriv ”Kørekort – B” eller en anden kørekortskategori. Har du flere kategorier, så skriv dem kun hvis de vil komme i spil i dit nye arbejde.
Nævn dit kørekort i CV’et under dine personlige oplysninger, det vil sige, dit navn, telefonnummer, e-mailadresse og eventuelle links til sociale medier. Læs mere om CV og GDPR for at blive klogere på, hvornår du må oplyse hvad.
Hvis du sender dit CV til et land, hvor det er acceptabelt at skrive alle personlige oplysninger i et CV, så skriv dit kørekort som det sidste på listen efter din fødselsdato, køn, nationalitet og civilstand, og før kontaktoplysningerne. Læs mere om CV på engelsk, spansk eller tysk samt CV i USA for at vide, hvad der må og ikke må stå i dit CV.
Her er der tre eksempler på, hvordan du præsenterer dit kørekort på CV’et korrekt i Danmark.
Eksempel 1
”Kørekort B” (eller anden kategori).
Hvis du har et kørekort, men du er ikke interesseret i at bruge din egen bil, MC eller varevogn på arbejde, så skal du selvfølgelig ikke skrive det i dit CV. Uanset om du laver et kronologisk CV eller et kompetencestyret CV, så handler det om at skrive om det, du har og kan. Vil du ikke bruge din egen bil på arbejde, så skriv blot, at du har et kørekort på CV’et.
Eksempel 2
”Kørekort B og C - Villig til at bruge egen personbil i jobbet”
Det kan du skrive, hvis du har kørekort for flere kategorier, men har kun en almindelig bil og gerne vil bruge den i dit arbejde. Ofte stiller arbejdsgivere et køretøj til rådighed, hvis din stilling kræver et.
Eksempel 3
”Kørekort A, B og D1 - Villig til at bruge egen minibus i jobbet ”.
Sådan skriver du dine kørekort på CV’et, hvis du har flere kvalifikationer (og måske flere køretøjer derhjemme), men de er enten irrelevante for arbejdsgiveren, eller du ikke har lyst til at bruge dem i dit arbejde.
Opsummering
Hvorvidt du skal skrive dit kørekort på CV’et kommer an på den stilling, du søger. Alle informationerne i dit CV skal være relevante og vise arbejdsgiveren, hvordan du kan skabe værdi for forretningen. Hvis dit arbejde er direkte afhængigt af dit køretøj, eller hvis det er en stor bonus, at du kan rejse uafhængigt af den kollektive transport, så skal det skrives i dit CV.
Få flere CV-tips i vores blog om CV-skrivning, og opret et CV nemt og hurtigt med CV-maker’en Jobseeker. Hér er der også designet plads til at skrive om dit kørekort og andre kvalifikationer, sådan så dit CV fremstår professionelt og præsentabelt.
Slå konkurrenterne
Få dine jobansøgninger til at skille sig ud fra andre kandidaters jobansøgninger.